Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Vi griber årets højtider til at gøre noget særligt ud af hverdagen her i Børnejunglen.

Vi fejrer fastelavn, påske, halloween og jul og laver forskellige aktiviteter, som passer til anledningen - klippe-klistrer, synger sange og læser historier.

Sommerfest

Vi holder en årlig sommerfest, hvor børnenes forældre og søskende inviteres til en hyggelig eftermiddag her i Børnejunglen. Her kan I møde de andre familier og jeres barns legekammerater. Det er også en god anledning til at opleve børnene i deres kendte rammer.

Fælles tema

Hvert år har vi et fælles tema for hele huset. Det skaber fællesskab på tværs af stuerne og giver os mulighed for at have nogle lidt længere forløb med børnene, hvor vi vender tilbage til de samme aktiviteter.

Tidligere har vi for eksempel haft spire-tema, hvor vi såede, passede og høstede planter sammen med børnene og lavede andre aktiviteter i løbet af året, som passede til temaet.